#

Regnskab forklaret, kun for dig -og med Din Business i fokus
  • Hvad er forskellen på skat og moms?
  • Får jeg trukket alt det fra, som jeg kan?
  • Er min momsregistrering korrekt?
  • Er der nogle branchespecifikke muligheder?
  • Jeg bogfører selv, men er faktisk lidt i tvivl om det er HELT rigtigt
  • Hvad er der af ‘skjulte’ fradrag?
  • Hvad skal jeg vide for at kunne lave min selvangivelse selv?
  • Hvordan med bilen, når jeg bruger den i firmaet?
  • og hvad med telefon? og Internet?
  • Kan jeg fratrække hjemmekontor?

Vi kommer rundt om det hele -og mere til

For det er kun dig og din virksomhed, der er i fokus. Så alt den information du modtager – er relevant information

    Hvad skal jeg forberede

    Jeg vil spørge lidt ind til din business inden vi mødes, så jeg kan forberede mig grundigt og hvis du allerede på det tidspunkt har nogle spørgsmål er det en god ting at få dem med, så jeg har dem med i oplægget. – Men der vil komme flere spørgsmål undervejs og dem tager vi bare et ad gangen, det er vigtigt for mig, at du går fra vores workshop med en god følelse af at have fået en masse relevant information

    Hvor lang tid skal jeg sætte af

    Workshoppen tager i udgangspunkt 2 timer. Du er velkommen til at invitere en selvstændig kollega med (I kan være op til 4 personer), så forlænger vi med en halv time pr. person, så alle kommer rundt om deres business

    Skal jeg vælge en workshop for mig selv eller med andre:

    Vi starter workshoppen ud med noget generel information omkring bogholderi og regnskab, gode vaner og muligheder for at trække omkostninger fra. Den anden del af workshoppen tilpasses de tilmeldte kursister og kan både indeholde teori og praktik i form af eksempelvis hands on bogholderi.

    Du skal vælge en workshop kun for dig hvis:

    Hvis du har mange specifikke spørgsmål eller et ønske om at vi går i gang med dit eget bogholderi på workshoppen vil jeg foreslå, at du booker en session kun til dig. Det koster kr. 2.250 +  moms, til gengæld er det kun dig og din business vi koncentrerer os om og du kan komme rigtig langt med bogholderi eller budget eller hvad du nu har sat dig som mål.

    1:1 Workshoppen kan både foregå online eller fysisk i Roskilde

    Du skal vælge en åben workshop hvis:

    Hvis du bare har brug for en generel introduktion til bogholderi og har en masse spørgsmål, så tilmeld dig en af de åbne workshops, hvor der kan være tilmeldt flere deltagere. Snakken her vil selvfølgelig være mere generel, men vi kan sagtens nå masser af spørgsmål og du vil opleve at blive inspireret af de øvrige deltageres rejse og spørgsmål.

    For at gøre indholdet så relevant som muligt har jeg valgt at opdele de åbne workshops i en for dem, der har momspligtig aktivitet og en for dem der har momsfri ydelser. På sidstnævnte vil jeg fortælle om lønsumsafgift og splitmoms.

    Begge workshops indeholder tips til gode regnskabsvaner og introduktion til bogholderi.

    Åbne workshops koster kr. 1.200 + moms pr. person og afholdes online via zoom

    Efter mødet med dig har jeg forstået nogle helt grundlæggende regnskabsbegreber, som bare slet ikke havde styr på før. Fx forskellen på hvornår noget skal trækkes fra i hhv. moms og skat. Desuden har du inspireret mig til at få nogle gode regnskabsvaner, så alle bilagene ikke hober sig op i samme grad. Sidst men ikke mindst er jeg blevet opmærksom på en masse fradrag som jeg ikke kendte til før og de er med til at sikre en bedre økonomi i min virksomhed.
    Tilde Marie Wendel

    selvstændig, gensyet.dk

    Når man kaster sig ud i eventyret som selvstændig, tænker jeg, at det er de færreste der rent faktisk har styr på, hvad de egentlig bør have styr på. Det var i hvert fald tilfældet for mig. Hele regnskabsdelen lå så langt fra mig, at det faktisk holdt mig lidt tilbage fra at tage springet. Men så mødtes jeg med Dorte, som virkelig gav mig ro i maven! Jeg fik nogle virkelig relevante inputs og brugbar viden, som jeg ikke engang vidste jeg manglede. Jeg er stadig langt fra at mestre bogføring, men jeg er helt med på, hvor jeg skal lede – eller hvem jeg skal spørge til råds 😉
    Camilla Henriksen

    Selvstændig, CamComm