Årsregnskab & Selvangivelse
Sammen får vi styr på din selvangivelse
-
Du bogfører selv dine bilag
-
Sammen gennemgår vi dit bogholderi, og du får hjælp til, hvad der mangler, for at det er helt afstemt
-
Du foretager rettelser og de sidste afstemninger
-
Sammen gennemgår vi det færdige regnskab og indberetter din selvangivelse
-
-
-
Jeg gennemgår dit bogholderi
-
Udarbejder årsafslutningsposteringer
-
Beregner lønsumsafgift
-
Og færdiggør dit årsregnskab
-
-
-
Sammen gennemgår vi det færdige regnskab og indberetter din selvangivelse
Vi kommer rundt om det hele
Sådan kommer vi fra bogholderi til årsregnskab og indberettet selvangivelse
Hvordan foregår det helt konkret?
1. Vi starter med en times online session, hvor vi taler om din virksomhed og kigger sammen i dit regnskabsprogram. Her kommer vi ind på hvilke ting, der skal på plads inden vi kan lave dit regnskab. Det kan f.eks. være lagerregulering, igangværende arbejder, momskorrektioner eller måske finder vi et fradrag, du ikke har været opmærksom på.
Jeg fortæller dig, hvordan du får de sidste ting på plads, inden du kan melde det færdigt til mig.
2. Herefter bogfører du de sidste ting på plads
3. Når det sidste er på plads giver du bolden videre til mig og jeg sørger for at regnskabet bliver endelig klar.
4. Vi slutter forløbet af med endnu en halv times online session, hvor vi gennemgår regnskabet, hvor ser jeg et udviklingspotentiale og måske er jeg stødt på nogle ting i din bogføring du kan gøre mere hensigtsmæssigt fremadrettet. Vi går ind og indberetter din selvangivelse sammen og tjekker om din forskudsopgørelse for det nye år ser rigtig ud.
Hvad skal jeg forberede?
Du skal bogføre alt det du overhovedet kan finde ud af og om muligt også meget gerne afstemme banken. Men lad være med at føle pres over det, første session er jo netop oprettet med henblik på at vi sammen finder ud af hvad der mangler og du får værktøjerne til at gøre bogholderiet færdig.
Det er en god idé, hvis jeg kan få adgang til dit regnskabssystem, så vi kan arbejde i det samtidig
Hvor lang tid skal jeg sætte af?
Der er sat en time af til første online session, hvor vi gennemgår bogholderiet og en halv time til den afsluttende hvor vi indberetter din selvangivelse
Det er en rigtig god idé, hvis du sætter tid af i din kalender til at gå i gang med bogholderiet i umiddelbar forlængelse af vores første samtale mens du stadig har de nye informationer i frisk erindring, hvor meget tid du skal bruge her afhænger selvfølgelig af dit regnskab og hvor langt du er.
Hvad hvis jeg ikke er kommet helt i gang med bogholderiet?
Hvis du ikke er kommet helt i gang med bogholderiet og bankafstemningen endnu – anbefaler jeg at du booker workshoppen Forstå Dit Regnskab, hvor vi kommer ind på fradrag og muligheder for præcis din business, opstart af bogholderi, sunde regnskabsvaner og hvad der ellers er relevant for dig, der hvor du er.
Det er selvfølgelig også muligt at få mig til at hjælpe med bogholderiet.
Årsregnskab- og SelvangivelsesWorkshop kun for dig – Det praktiske
Varighed: 90 minutter fordelt på 2 onlinemøder
Forberedelse: Bogfør så meget du kan og afstem meget gerne banken. Du må også gerne tænke over om der er nogle spørgsmål du ønsker svar på.
Sted: workshoppen foregår online via Zoom
Prisen for årsrapport og selvangivelse: kr. 3.900 + moms*
*Prisen er sat ud fra, at du selv laver bogholderiet og afstemmer banken, hvis du får brug for hjælp til dette udover vores første online session, faktureres dette til en timepris á kr. 1.250
Prisen gælder for enkeltmandsvirksomheder og I/S’er.
Tillæg:
Beregninger til virksomhedsskatteordningen kr. 1.800
Selskabsregnskab inkl. skatteberegning kr. 2.500
Hvis du er i tvivl om hvor du starter så book en afklarende samtale
Glade kunder fortæller
“Efter mødet med dig har jeg forstået nogle helt grundlæggende regnskabsbegreber, som bare slet ikke havde styr på før. Fx forskellen på hvornår noget skal trækkes fra i hhv. moms og skat. Desuden har du inspireret mig til at få nogle gode regnskabsvaner, så alle bilagene ikke hober sig op i samme grad.
Sidst men ikke mindst er jeg blevet opmærksom på en masse fradrag som jeg ikke kendte til før og de er med til at sikre en bedre økonomi i min virksomhed.”
Tilde Maria Wendel
Selvstændig, gensyet.dk
“Når man kaster sig ud i eventyret som selvstændig, tænker jeg, at det er de færreste der rent faktisk har styr på, hvad de egentlig bør have styr på. Det var i hvert fald tilfældet for mig. Hele regnskabsdelen lå så langt fra mig, at det faktisk holdt mig lidt tilbage fra at tage springet. Men så mødtes jeg med Dorte, som virkelig gav mig ro i maven! Jeg fik nogle virkelig relevante inputs og brugbar viden, som jeg ikke engang vidste jeg manglede. Jeg er stadig langt fra at mestre bogføring, men jeg er helt med på, hvor jeg skal lede – eller hvem jeg skal spørge til råds.” 😉
Camilla Henriksen
Selvstændig, CamComm
Ofte stillede spørgsmål om Workshoppen ‘Årsregnskab & Selvangivelse’
Som iværksætter er du måske fuld af spørgsmål, her svarer jeg på dem jeg oftest er blevet stillet
Vidste du at du kan fratrække omkostningen til dit private internet hvis du driver virksomhed fra hjemmet?
Kan man trække kurser og uddannelse fra?
Ja, det kan du godt. Hvis kurset overholder følgende:
1) Understøtter og vedligeholder kompetencer du allerede har
2) Har direkte sammenhæng til din aktive indkomsterhvervelse, dvs. du tjener penge på det allerede nu
3) Må ikke være generel
Kan jeg trække kørsel til mit kontor fra?
Dit kontor betragtes som din faste arbejdsplads og kørsel hertil anses for privat. Du skal dog huske at skrive den på selvangivelsen som befordringsfradrag, præcis som hvis du var lønmodtager