Hold Tungen lige i munden Kend dine fradrag og muligheder når du bogfører dine bilag. Eksempelvis er der kun 25% fradrag for omkostninger til repræsentation – og det er da virkelig irriterende at få lagt omkostninger i denne kategori, hvis det alligevel ikke er her de hører til.
Betyder det så meget? JA, det synes jeg da i hvert fald.  Hvis dit skattetryk er på 55%, vil du få 55 kr. retur fra skat, hvis omkostningen har 100% fradrag – og kr. 13,75 retur, hvis omkostningen har 25% fradrag  Det synes jeg da er værd at tage med, der er jo ingen ekstra tid eller omkostninger forbundet med at bogføre omkostningen korrekt 
Hvad er repræsentation Repræsentation er defineret ved “Omkostninger til at tilknytte eller bevare forhold til allerede etablerede forretningsforbindelser” Der hvor vi oftest ser repræsentation er ved restaurationsbesøg eller ved indkøb af gaver eller blomster til receptioner, jubilæer eller lignende. Måske er det en personaleomkostning  Hvis omkostningen er afholdt over for medarbejdere eller personer, der i situationen sidestilles som medarbejdere, er der ikke tale om repræsentation, men derimod som en personaleomkostning, hvor der er 100 % fradrag. Personer, der kan sidestilles med medarbejdere er f. eks. bestyrelsesmedlemmer og aktionærer når de optræder som sådan ved bestyrelsesmøder, generalforsamlinger osv. Det kan også være medlemmer i en forening, når de udfører et stykke arbejde for foreningen. Hvor ser vi oftest fejl i bogholderiet Ved restaurationsbesøg er det vigtigt at notere ‘navne på deltagerne’ og ‘årsagen til sammenkomst’ på bilaget for overhovedet at opnå et fradrag. Herudover skal man have ovenstående i baghovedet når man placerer omkostningen på repræsentation, personaleomkostninger eller interne møder Ved indkøb af ting, der kan anses som gaver, men er beregnet til eget brug. Eksempelvis hvis du køber en buket blomster, der skal stå på dit mødebord. I mange kontoplaner er der en standardkonto til ‘blomster og gaver’. Denne vil pege på kategorien repræsentation og altså kun give 25% fradrag. Når du skal bogføre denne type omkostning skal du bruge en konto, der hedder dekoration eller lignende og ligger under lokaleomkostninger (100% fradrag) Ved reklameomkostninger, der fremmer ejers personlige interesser, er der også tale om repræsentation. Dvs. et sponsorat til den lokale fodboldklub giver 100% fradrag som reklame, men hvis virksomhedsejerens børn spiller på holdet anses det som repræsentation og giver kun 25% Mange situationer Fradragsreglerne på repræsentationsområdet er både snørklede og visse steder også lidt udefinerede. eller… det er ikke altid at du vil opnå enighed med skat om fortolkning af reglerne. Herover har jeg fremhævet nogle af reglerne, men der er masser af situationer jeg ikke har været inde på. Som hovedregel vil jeg bare sige: Vær omhyggelig med at notere hvem der er med og hvilken anledning der er årsag til mødet. -Og hvis du står for at skulle holde en større begivenhed, så spørg en revisor hvordan det gøres mest fordelagtigt
Og jeg kan ikke sige det ofte nok: Din business er vigtig – driften af din business er lige så vigtig som kundeopgaver I en professionel business tages alle opgaver lige alvorligt Du er din business – og du er lige så vigtig som dine kunder
Om forfatter Dorte Rasmussen er oprindeligt uddannet revisor og har arbejdet med iværksættere, ledelse og planlægning i over 20 år. Hun driver virksomheden Dorte Lykke, hvor hun videregiver værktøjer og indsigter til ejerledere, der ønsker at udvikle deres forretning. Herudover sidder hun i flere advisoryboards og driver et power netværk for kvindelige virksomhedsledere, der ønsker sparring og faglig indsigt.